IDEOLOGI OG HISTORIE . Det er ikke med nogen st. Dels har Moltke ikke l. Endelig har jeg netop offentliggjort en omfattende unders.
Jeg skal derfor lade alle Moltkes mange personlige beskyldninger og platheder ligge og kun afslutningsvis komme ind p. I stedet vil jeg samle det f. Bircks separatberetning fra 1. Landmandsbankkommissionens unders. Andersen med titlen »Det tredje Ting«, af Moltke selv betegnet som en »n.
Bircks beretning Som man vil se, figurerer Bircks beretning stadig . Jeg har tidligere karakteriseret denne Bircks beretning, der ogs. Hertil kommer et brev fra H. Andersen til Gliickstadt samt et brev fra Gliickstadt til Harald Plum, begge fra begyndelsen af maj 1.
Bircks beretning er autentisk, d. Men den indeholder intet om noget komplot mellem kongehuset, H.
Andersen, danske politikere og kontrarevolution. Det er heller ikke korrekt, n. Birck selv har derimod til flere aviser — inklusive Arbejderbladet, hvor Moltke var ansat — udtalt, at det aldrig havde v. Det forholder sig imidlertid s. Den foregiver at bygge p. Erik Plums da nyligt offentliggjorte bog A/S Russisk Handelskompagni 1. Det var de sidste, der indeholdt alle »oplysningerne« om det fam.
Kai Moltke har efter denne p. Ja, at han end ikke har omtalt de p. Og at alt for mange (inklusive Moltke selv) alt for godtroende og kritikl. Dette var efter alt at d. Det er denne vildledningsman. Og denne vildledning forts.
For en sikkerheds skyld: Det Ny Studentersamfunds vildledningsman. Den er, hvad den giver sig ud for at v. Da man ikke havde kunnet anf. Han har — efter at det p.
Un yanki en la Argentina (1922) 175 0 0 Me gusta Me gusta La pel. Hans Amerikanerinde: Spain: Un yanki en la.
- SA 255 905 / * Min och din och hans (Here. London 08.1918) / 202 / * Mary / Ork. London 08.1918) / 216 / Min amerikanerinde.
- Fester/soireeer/baller eller lignende en ung (rig) amerikanerinde af god familie bliver inviteret til?
Det sidste er korrekt: han har ikke henvist til sit forl. Afslutningsvis bringes her de centrale dele fra Pressens forfalskede artikel den 8. Den forfalskede artikel: »Der har vaeret plejet hemmelige Forhandlinger mellem Judenitsch, Etatsraad H. Andersen, den russiske Enkckcjscrinde og flere hojtstaaende Personer. Forhandlingerne foregik dels i det gule Palae, dels paa Amalienborg. Senere deltog i disse Forhandlinger Maend som P. Grau og Kloppenborg- Skrumsager.
Marts kaldtes saavel Liebe som Neergaard og Ussing til Kongen. Det fremgaar af disse Forhandlinger, at ostasiatisk Kompagnis Direktion .. Planer om Etablering af en Handelsforbindelse med Rusland nod fremme. Med det Formaal at fjeme den radikale Regering - den eneste Maade, hvorpaa man kunde forhindre Handelsoverenskomsten med Rusland - lod man > Mohren gore sin Pligt««. Moltke: »Indledningen til det berygtede kongekup af 2. De naevnte moder fandt betegnende nok sted dels i prins Valdemars gule palae og dels pa selve Amalienborg. Ide indledende moder var mellem deltageme: den russiske enkekejserinde ..
Mikkel Thude og Hans Peder. Kai Chresten Falch Winding, f. Han blev gift 1888 med en amerikanerinde og med hende fik han 6. Den 22de Mars 1922 blev han gift med Regina Johnson fra Black Hammer. Han overleves av sin Hustru.
Andersen, de to slesvigske aktivister .. Peter Grau og Kloppenborg- Skrumsager med flere. Pa et vist tidspunkt synes ogsa den uheldige hvidgardistiske general Judenitj at vaere dukket op pa scenen. Det slesvigske graensesporgsmal kombineredes betegnende nok med Danmarks fremtidige stilling til revolutionens Rusland.
Niels Neergaard og nationalbankdirektor Ussing til en privat radslagning. Efter disse forberedende ovelser afskedigede Christian den X den 2. Maria Behrens. 5 breve og redeg. Moltke mener, der er tale om »en samling s. Andersen Deter rigtigt, at fru Gliickstadt efter Landmandsbankens sammenbrud og sin mands d.
Andersen, der havde iscenesat Landmandsbankenssammenbrud p. Til den ende samlede hun forskelligt materiale,forfattede selv en m. Maria Behrens, der fik betragtelige . Pontoppidan synes at have v.
Mens hun var i Kerteminde, blev hun indblandet i et skuddrama med sin samleverske. Senere var hun ansat ved Marotts blad Folket, ligesom hun var konsulent ved Gyldendal. Hun var konstant plaget af pengesorger og dr. Andersen med anmodning om . Andersen fra 1. 92. Kvindernes Dagblad var blevet indviklet i nogle »smudsige Transaktioner«, og at hun i 1.
Efter at v. Andersen, indledte Maria Behrens et formeligt bombardement af . I breve, der snart var anonyme, snart signeret af personer i Maria Behrens bekendtskabskreds, truede hun med f. Et led i pengeafpresningsfors. Andersen af manuskriptpr. Han skriver i stedet, at »en mystisk afskrift« af manuskriptet til skriftet Det tredje Ting »ad hemmelighedsfulde veje« var n.
Andersen. 1. 7 Men det var alts. Dette bliver materialerne til det p.
Andersen var tilsyneladende ikke imponeret af materialets l. Fenger, anmodede han ligeledes politiet om bistand mod pengeafpresningsbestr. I begyndelsen af juni var Maria Behrens derp. I det samme brev omtaler Maria Behrens imidlertid flere gange, at hun — Maria Behrens — stadig var i besiddelse af (baggrunds)materialet til den p.
Andersen« for herigennem at f. Maria Behrens' beretning karakteriserer. Moltke som »b. Det. Side 4. 65. er sandsynligvis afskrifter, Maria Behrens p. Ved denne tid var hun i . Forhandlingerne med de anonyme j.
Muligvis har brevene til Th. Resultatet blev i alt fald, at Maria Behrens overdrog Th. Det 'forliges' vi ikke om!«.
Senere synes Maria Behrens i . Maria Behrens afleverede nu ogs. Ved slutningen af 1. Maria Behrens til Berlin, hvor hun tog arbejde p. I 1. 97. 4 fik jeg tilladelse af Kai Moltke til at se og benytte disse notater. Andersens angiveligekomplot mod Harald Plum/Emil Gliickstadt og Transatlantisk Kompagni/Landmandsbankeni.
Side 4. 66. pagni/Landmandsbankeni. Udover denne version findes der imidlertid yderligere en s. Anker Bernhoft og Laura Gliickstadt giftede sig nogle .
Den er fuld af overstregninger, rettelser og tilskrevne ord og passager. De to versioner er heller ikke sprogligt helt identiske. Om sin offentliggjorte redeg. Moltkes og Gliickstadts arkiv p. I den trykte version hedder det s. Fru Gliickstadts offentliggjorteversion er alts.
Andersens skyld i Landmandsbankens sammenbrud. Den utrykte version i Moltkes arkiv f. Andersens og Gliickstadts konflikt om, hvem der skulle repr. Andersens beslutning om at f.
Herom hedder det, at »Jeg f. Andersen opfattede Transatlantisk Kompagni som en konkurrent til . Mange havde fortalt ham . Gliickstadt (hvis det vel at m.
Andersen bevidst havde indviklet sin rival, Transatlantisk Kompagni, i nogle kostbare . Hvem var de »mange« vidende, der havde kendskab til H. Andersens iver efter at f?
Hvordan kunne Gliickstadt, der var bestyrelsesformand i Transatlantisk Kompagni, v? Andersen virkelig havde fors. Men det er ikke desto mindre en foruds. For det andet er det ikke rigtigt, at H. Andersen var ivrig efter at f.
Andersen, Transatlantisk Kompagni og kampen mod bolsjevikkerne (som snarere synes skrevet af den syge Maria Behrens) vidner for det andet om et forbl. Da indholdet af Gliickstadts p.
Maria Behrens' udenrigspolitiske notater Formodningen om Maria Behrens som ophavsmand til det n. I et andet notat, som if. Andersen efter aftale med enkekejserinden p. Som det vil ses, er der her tale om en p. Andersen, mens fru Gliickstadt st. En af intrigerne var »Arrangementet af den Delegation, der skulde forhandle med Sovjet om den dansk- russiske Handelstraktat; havde Erik Scavenius ikke f. Andersen Anledning til at v.
Moltke har i sin gengivelse af brevet . I stedet for Erik Scavenius skriver han s.
Hvad det er for forhandlinger med russerne, hun hentyder til i brevet, er ikke godt at vide. Moltke har ment, at det drejede sig om forhandlingerne i 1. Men i den danske forhandlingsdelegation, der i 1. Stockholm), var der ingen repr. Andersen ikke disse forhandlinger i 1. Maria Behrens' oplysninger er med andre ord ganske v.
Fru Gliickstadt var overbevist om, at H. Andersen var, som hun udtrykte det, »Hovedmanden i Aktionen mod min Mand.
Efter sin mands d. Moltke har i Pengemagt og Ruslandspolitik gengivet de notater fra fru Gliickstadts h. Indholdet er dog skuffende. Andersen havde sagt, at han ville have ladet Landmandsbanken falde tidligere, hvis han havde haft kendskab til fru Gliickstadts uvenlige udtalelser om ham, o. De »russiske arkivmaterialer« Bag denne pr. Margulies', God intervencii (1. Den samtidige presse Til forskel fra studenterbladet Pressen har Moltke kun brugt pressen helt tilf.
Den megen omtale af den sovjetiske forhandlingsdelegation (Krasin- delegationen), der i for. Der er ellers mange interessante oplysninger at hente her, ikke mindst om hvem der stod bag dette initiativ, og hvem der ikke stod bag det. I stedet for dette samtidige pressemateriale bruger han en presseerkl. Hjalmar Langes oplysninger Sluttelig er der de »v. Lange gav mig indblik i meget, som jeg hidtil ikke havde v. Under disse indledendeforhandlinger fortalte Krasin Lange, at russerne ogs.
Abrahamson havdeimidlertid overhovedet ikke mandat fra Industrir. Via en overrumplingsman. Trods gentagne opfordringer .. Hvad han skrev i den just citerede samtidige redeg.
Heller ikke i en eneste af Langes mange andre skrivelser og redeg. Afslutningsvis skal jeg knytte nogle betragtninger til Moltkes forestillinger om mine motiver til og sigtet med mit kritiske opg. Jeg skal i den forbindelse fors. Moltke mente, at jeg som »systemhistoriker« (d. Han anklagede mig endvidere for. Side 4. 73. at min afhandling om P. Resultatet blev en afsl.
Ingen af de mange skribenter, der har opereret med komplot- forestillingen, har nemlig selv . Den primitive forfalskning, som Det Ny Studentersamfunds blad Pressen lancerede i september 1. Jeg har udtrykkeligt fremh? Om Marius Wulff — en anden myteb.
Hvad derimod et marxistisk pr. Kai Moltkes, Carl Madsens og mange andres forestillingsverden (»historiesyn«), domineret som den er af konspirationer, komplotter, »mystiske afskrifter« og »hemmelighedsfulde veje« og fremstillinger p. Tilsyneladende kan Moltke m. Men hvis man mener, at »alt er politik«, og at det politiske kommer f. Og som fik ham til at anklage mig for at undertrykke oplysninger om, hvad der efter hans opfattelse m. Men han blev aldrig nogen egentlig kritisk, skolet historiker, hvilket ogs. Jeg har flere gange dr.
Der skulle ikke stilles sp. Moltke var politiker og ikke historiker. Hans skribentvirksomhed kan, som det her er fors. I. 5. 3 Og det er heller ikke nok at s! Etiketternes rigdom st. De hidtidige »materialistiske« fremstillinger har is.
De befinder sig i spekulationens, . Biblotek i slutningen af 1.